Vocal Frostbite
 


”Solstrejf – soundtracket til din sommer”
Frihavnskirken
Mandag den 17. juni kl. 19:30
Sommersange med Vocal Frostbite og Christina Vest.
  Sommer og sol. Solstrejf og sommersmil. Vocal Frostbite inviterer til en koncert, der fylder dig med feriestemning og godt humør. Sommeren er tiden til at tage på festival og til at nyde de lange lyse sommernætter, hvor vi først går i seng, når solen er stået op. Koncerten giver dig sommersmil på læben med en pallette af farveglade, humørfyldte sommersange af bla. Oh Land, Fallulah, Nabiha og Beyoncé, som samlet set bliver soundtracket til din sommer.

Vocal Frostbite er et ungt rytmisk a cappellakor, som synger sine helt egne fortolkninger af vor tids populærmelodier i korarrangementer som er skrevet til Vocal Frostbite og arrangeret af korets dirigent Christina Vest.