Coronaklumme om udholdenhed af Lene Tvilling | Rosenvængets Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Coronaklumme om udholdenhed af Lene Tvilling

Coronaklumme om udholdenhed af Lene Tvilling


# Gemt
Udgivelsesdato Udgivet tirsdag d. 28. april 2020, kl. 10:39
Udholdenhed

Er udholdenhed en dyd? Hvis ikke det var før, så er det i hvert fald blevet det nu i disse karantænetider.

Men udholdenhed kender vi ikke bare til, fordi vi skal holde os adskilt under Covid19.

Det har altid været sådan, at en virkelig stor og svær opgave, kan give os en modstand, som frister os til at give op på halvvejen.

Forfatteren Exupéry fortæller om en pilot, der bliver tvunget til at nødlande. Han aner ikke, hvor han er. Han begynder bare at gå.

Han går og går i tre dage i et svært terræn uden at vide, om han går i cirkler, og om han overhovedet nærmer sig nogen, der kan hjælpe.

Det, der får ham til at fortsætte fremad og holde ud, er tanken om de mennesker, som han elsker, og som behøver ham. Det kræver alle hans kræfter ikke bare at lægge sig ned og give op på halvvejen.

Hvis han havde givet op på halvvejen, havde det været fuldstændigt ligegyldigt, at han havde holdt ud det første stykke vej. Han gennemførte det næsten umulige, fordi han havde et mål for øje.

Der er meget, der kræver udholdenhed. For børn, der bliver mobbet og holdt udenfor, kræver det udholdenhed at overleve et spisefrikvarter.

Det kan kræve udholdenhed for forældre at sige nej og ikke ja til det, der bliver plaget om. Det kræver i perioder udholdenhed at passe sit job, og undertiden kræver det udholdenhed at leve i et parforhold.

Når mennesket holder ud, er det, fordi det har en tro på, at der venter noget godt på den anden side.

Jeg lever i selvvalgt isolation på grund af nedsat lungefunktion. Det vil sige, at jeg ikke går ud, og at jeg holder afstand også til mine allernærmeste.

Min udholdenhed blev for alvor sat på prøve, da min 16-årige søn stolt viste mig et brev, hvor der stod at han var blevet optaget på den uddannelse, han havde håbet på. Impulsen var at give ham en ordentlig krammer, men det måtte blive ved de kærlige ord.

Jeg er træt af Covid19 og karantæne. Og det er vi mange der er.

Nu er børnehaven ved Frihavnskirke åbnet forsigtigt op, og det er skønt at høre leg, latter og skænderier uden for mit kontorvindue igen.

Til gengæld kan jeg fra samme vindue se folk, der stiller sig op i større flokke og snakker, og unge mennesker der sidder på en trappe i aftensolen og lader smøger og cola gå på omgang.

Hvis åbningen af Danmark betyder, at vi kaster alle forsigtighedsregler over bord, så kan det gå galt.

Det er ikke udtryk for panik eller hysteri at gå ud til 2.halvleg og gøre sig umage, selvom man fører 1-0 ved pausen!