Passionsmusik med stænk af forår - koncert med Sjølund Kammerkor | Rosenvængets Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Passionsmusik med stænk af forår - koncert med Sjølund Kammerkor

APR
05

Passionsmusik med stænk af forår - koncert med Sjølund Kammerkor


Dato Tirsdag d. 5. april 2022, kl. 20:00
Sted Frihavnskirken, Willemoesgade 68, 2100 København Ø
Pris
50 kr.
Passionsmusik med stænk af forår -  koncert med Sjølund Kammerkor

Passionsmusik med stænk af forår

Musik af bl.a. Lassus, Byrd, Britten og Lauridsen

Sjølund Kammerkor, der i 2016 kunne fejre sit 50-års jubilæum, er blandt de kor, der længe har gjort sig gældende i dansk korliv.

Koret har eksisteret siden 1966, hvor det blev oprettet under navnet Musik & Ungdoms kor. Gennem de seneste 35 år er koret blevet dirigeret af personer, der alle er uddannet hos prof. Dan Olof Stenlund eller elever af ham (Morten Schuldt Jensen, Brian Grønbæk Jensen, Jan Scheerer og vores nuværende dirigent Martin Legène). Det har givet koret en helt speciel fornemmelse for klang, intonation, formidling af både musik og tekst OG en forståelse af det fælles rum, der opstår i arbejdet mellem dirigent og kor. Et rum, der i koncertsituationen kan skabe helt særlige øjeblikke af indlevelse og udtryk. 

Ved koncerten i Frihavnskirken synger koret et varieret program med musik af bl.a. Lassus, Tallis og Byrd krydret med nogle satser af nyere karakter af Britten og Morten Lauridsen. Netop sammensætning af renæssancens musik med nogle af de nyeste korkomponister giver variation men også fornemmelse af sammenhængen mellem det gamle og det nye.

Koncerten anden del vil også indeholde nogle kendte danske satser til markering af det kommende forår.