Støttekoncert for ofrene i Ukraine med Københavns Klarinettrio | Rosenvængets Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Støttekoncert for ofrene i Ukraine med Københavns Klarinettrio

MAR
24

Støttekoncert for ofrene i Ukraine med Københavns Klarinettrio


Dato Torsdag d. 24. marts 2022, kl. 20:00
Sted Frihavnskirken, Willemoesgade 68, 2100 København Ø
Pris
100 kr. Alle entréindtægter går ubeskåret til FN´s flygtningeorganisation UNHCR
Støttekoncert for ofrene i Ukraine med Københavns Klarinettrio

Støttekoncert for ofrene i Ukraine med Københavns Klarinettrio

Vi ser med gru billederne fra krigen i Ukraine. Derfor ønsker vi, at denne koncert skal være til støtte for krigens ofre. FN´s flygtningeorganisation hjælper alle, der flygter fra krigen i Ukraine og er til sted i bl.a. Moldova, Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet.

Alle entréindtægter går ubeskåret til FN´s flygtningeorganisation UNHCR.

Ensemblet vil også bringe den danske komponist Hilda Sehested frem i lyset ved at spille hendes "Fyenske Billeder" komponeret i 1920. Denne koncert vil være blot 3. gang dette værk opføres. Programmet vil herudover byde på musik af schweitzeren Paul Joun og østrigeren Alexander von Zemlinsky.

Frederik von Würden (klarinet), Theodor Lyngstad (cello) og Petya Hristova (klaver).

Til denne koncert vil Københavns Klarinettrio uropføre en helt ny klarinettrio af den danske komponist Martin Stauning.

Program:

Hilda Sehested: Fyenske Billeder (1858-1936)

UROPFØRELSE: Martin Stauning (1982-):  Klarinettrio – ” i corridoi oscuri" Paul Juon (1872-1940): Miniature Trios

Alexander von Zemlinsky: Klarinettrio i D-mol op.3 (1871-1942)

Trioen blev dannet i sommeren 2020. Ensemblet består af soloklarinettist i Livgardens Musikkorps, Frederik von Würden, solocellist i Cph Phil Theodor Lyngstad og koncertpianistinde Petya Hristova. Med baggrund i Norge, Bulgarien og Danmark og studier i Rusland, Tyskland, USA, Norge og Danmark har trioen en stor erfaring og international kapacitet. Københavns Klarinettrio havde deres debutkoncert i Koncertkirken på Nørrebro i September 2020 med stor succes, og har siden spillet koncerter i bl.a. Odense Domkirke.