Præ-debut-koncert m. Mikkel Torup - klaver

Musik af Schumann, Ravel og Chopin

Entré 75 kr. ”i døren”

Mikkel Torup er født i Odense og fik undervisning hos Inke Kesseler på Odense Musikskole og MGK, og studerede derefter på Musikhochschule Münster i Tyskland og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Desuden studier hos Julian Thurber, og Sebastián Colombo i Bruxelles samt Elena Kuschnerova i Tyskland.
Han modtog master classes fra bl.a. Andrej Jasinski, Boris Berman, Aleksandra Zvirblyte, Cristina Marton-Argerich. Han optrådte som solist med kammerorkestre fra Polen og Ukraine ved "International Piano Forum “ i Sanok, Polen og spillet koncerter i bla. Serbien, Holland og Danmark. Siden 2020 studerer han i solistklassen hos Søren Rastogi og Martin Lysholm Jepsen i Aarhus.
Han er prisvinder i over 20 nationale og internationale klaverkonkurrencer; bla. Den Danske Steinway Festival, Concorso “Città di Barletta” i Italien og Concours Cap Ferret i Frankrig. Han fik i 2021 Grand Prix (Primo Premio Assoluto) ved Concorso Internazionale di Musica “Città di Stresa” i Italien. Mikkel er stipendiat fra Esther Vagnings og Feldthusens fonde, og er siden 2022 en del af Copenhagen Piano Soloists, som en ny festival med seks unge pianister med forskellig international baggrund.
Mikkel underviser fast på Sankt Petri Musikskole, og har siddet som jury i konkurrencerne; Steinway Festival, “Jugend Musiziert” og “Unge Spiller Klassisk”.

Om musikken:
Robert Schumann: Kreisleriana op. 16 Robert Schumann skrev i en alder af 18 år i 1838 sit store klaverværk Kreisleriana, som består af 8 satser. Kompositionen skulle han efter sigende have skrevet over ganske få dage under dyb inspiration af og forelskelse i Clara Schumann. Robert Schumann skulle selv han anset værket for sit mest vellykkede. Titlen Kreisleriana stammer fra den fiktive person Johannes Kreisler, som optræder i flere værker af forfatteren E.T.A. Hoffmann. Johannes Kreisler er en excentrisk og vild dirigent, som Robert Schumann selv følte, at han kunne relatere til personlighedsmæssigt, da Robert Schumann grundet sin maniodepressivitet havde en dobbeltsidethed. En udfarende side, som han også kaldte “Florestan” og en indadvendt side “Eusebius”, som også var de to karakternavne, Schumann brugte til at beskrive sine impulsive og drømmende sider. Dette er elementer, som er gennemgående i store dele af Schumanns værker og i særdeleshed i Kreisleriana. Robert Schumann afslørede forinden i et brev til Clara Schumann, at hun også er figureret i værket, og at han var sikker på, at hun ville kunne genkende sig selv, når hun hørte det. Frederic Chopin: Sonate no. 2 i b-mol op. 35 Sonaten hører til en af Chopins kerneværker og er særligt kendt for sin 3. sats, den berømte Sørgemarch, som Chopin faktisk skrev et par år før de andre satser, angiveligt allerede i 1837. Chopin var med stor sandsynlighed inspireret af Beethovens 12. Klaversonate, som også har en sørgemarch som 3. sats. Sonaten er skrevet på det tidspunkt, hvor Chopin var voldsomt syg af turberkulose, og hans egen vished omkring sin skæbne og sygdom nok også baggrund for sonaten som en slags kærlighedserklæring til livet, med både dets voldsomme drama og dets skønhed. De resterende satser er med al sandsynelighed skitseret under et ophold på Mallorca, hvor Chopin boede med George Sand. Sonaten blev færdiggjort i Nohant i Frankrig sommeren 1939. Maurice Ravel: Gaspard de la Nuit Værket er en tre-satset suite, som Ravel komponerede i 1908. Satserne er inspireret af digte af den franske romantiske forfatter, Aloysius Bertrand, fra digtsamlingen Gaspard de la NuitFantaisies á la maniére de Rembrandt et de Callot fra 1836. Gaspard kommer af persisk og betyder “Manden, som passer på de kongelige skatte”, og titlen kan derfor oversættes som “Den, der passer på nattens skatte”. Det tre satser refererer også både til det uhyggelige, overnaturlige og det mystiske, hvor 1. satsen “Ondine” beskriver en forførende havfrue, som via sin sireneklang forsøger at lokke en jordisk mand ned til sig i dybet, hvor hun lover ham sin kærlighed. 2. satsen “Le Gibet” som betyder “Galgen”, beskriver den dystre scene af en hængt mand, som svajer i vinden i den røde aftensol, mens lyden af en kirkeklokke høres fra en fjern landsby. 3. satsen “Scarbo” beskriver en lille, uhyggelig trold, der terroriserer betragteren, som ligger i sengen og ser dens skygger, hører dens uhyggelige latter og ser dens piruetter rundt omkring i rummet. Et sandt mareridtsscenarie! Gaspard de la Nuit hører under noget af klaverlitteraturens vanskeligste. Særligt mht. sidstesatsen Scarbo blev Ravel meget inspireret af den russiske komponist Balakirevs Orientalske Fantasie “Islamey”. Ravel forsøgte angiveligt at overgå dette højst virtuose værk i teknisk sværhedsgrad.