Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Ragtime Koncert

SEP
12

Ragtime Koncert


Torsdag d. 12. september 2019, kl. 20:00
Willemoesgade 68, 2100 København, Danmark
Kristian Jørgensen
Entré: Gratis adgang

Denne aften byder Frihavnskirken på soloklaver med et bredt udvalg af repertoire fra omkring 1900tallet, der alt sammen har det til fælles, at det er melodiøst, smukt og swingende. Ragtimepianisten Kristian Jørgensen, der er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og senere har studeret privat i jazz’ens fødeby New Orleans, er netop udkommet med sit første soloalbum. Ved denne koncert spiller han både egne og klassiske værker fra pladen såvel som fra hans enorme bagkatalog af alt fra Chopin til Scott Joplin.

 

“Det lykkes Kristian at finde frem til det ‘gyldne snit’ hvor både noder, improvisation og swing går op i en højere enhed og frembringer derved noget der ikke blot er hans eget, men også unikt i forhold til solopianoet som sådan.”  - Esben Just


CV:

Født 1981. Diplomeksamen fra DKDM i 2006. Arbejder freelance som musiker/komponist for teatergruppen Sort Samvittighed i 2011, samt på Det Kgl Teater med den Reumertnominerede forestilling ‘Det Gode Menneske Fra Sezuan’ og senest ‘Dukkelise’  sammen med Tina Gylling og Kirsten Olesen. Har endvidere skrevet musik for Discovery Channel og Kulturcenter Assistens. Medvirker på ikke mindre end 9 pladeudgivelser foruden sit eget soloalbum.