Foredrag med Camilla Sløk om Magt og Omsorg | Rosenvængets Sogn
Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Foredrag med Camilla Sløk om Magt og Omsorg

Dato
Onsdag d. 28. oktober 2020, kl. 19:00

                                             

                                         

Med udgangspunkt i sin bog "Magt og Omsorg" gør teolog, lektor og forfatter Camilla Sløk op med, at ledere ikke bør blande sig i privatlivet, kærlighedsaffærer og lidelser. Vi mangler et sprog for medmenneskelighed og veje til eksistentielle samtaler og omsorg i ledelse.

Hvordan håndterer ledere de eksistentielle udfordringer og dilemmaer i organisationer, som ikke er en del af deres officielle jobbeskrivelse, men som alle ledere møder på et eller andet tidspunkt i deres karriere? Hvordan handler de, og hvad gør det ved dem og deres lederskab? Hvordan lederens håndtering af eksistentielle dramaer er med til at definere, om de bliver ledere, der med integritet og mod forvalter deres lederrolle, eller om de glider af på deres ansvar.  

Der introduceres til den eksistentialistiske tænkning med udgangspunkt i Martin Luther, Søren Kierkegaard og Jean-Paul Sartre. Gennem tankeeksperimenter og øvelser opfordres man til selv at udforske sit eget eksistentialistiske udgangspunkt som leder.  

Camilla Sløk er teolog og lektor på Copenhagen Business School. Hendes forskningsfelt er ledelse, særligt i forhold til etik inden for ansvar og skyld. Gennem mange år har hun præget undervisningen på bl.a. Master of Public Governance, hvor hun står for faget ”Eksistens og ledelse”. Camilla Sløk er ph.d. fra Københavns Universitet, har en master fra Princeton Theological Seminary og har studeret på Harvard Business School. Derudover er hun en aktiv debattør i den offentlige debat og har bidraget til en lang række artikler og antologier.

Læs mere her: https://dpf.dk/produkt/bog/magt-omsorg-eksistentielle-lederskab