Østerbro Pigekor | Rosenvængets Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Østerbro Pigekor

Østerbro Pigekor har eksisteret siden august 2004 og består af ca. 35 piger. Det er et ungdomspigekor, der henvender sig til piger mellem 13 og 25 år. Koret synger både rytmisk og klassisk musik og tager på rejser til ind- og udland. De sidste par år er turen gået til Spanien, Island og Irland. Korets klassiske repertoire er en blanding af helt ny musik og klassiske mesterværker af f.eks. Pergolesi, Faure og Britten. Bla. uropførte koret (sammen m. Frihavnskirkens Pigekor) Bent Fabricius’ Triptychon skrevet til korenes 10-års-jubilæum. Hvert efterår laver Østerbro Pigekor et rytmisk projekt. I mange år har det været med en lokal kunstner fra Østerbro, der stod bag, men de sidste år har pigerne selv været solister med egne sange. Som noget nyt har Østerbro pigekor ligeså medvirket i projektet ” unge synger opera”, hvor de var med til at opføre Purcells opera ”Dido og Æneas” i 2017 på Glyptoteket.

 

Frihavnskirken, Willemoesgade 68
Hver onsdag kl. 18:30 - 20:55
Der er optagelsesprøve til koret

Opstart: 19. august

Tilmeld dig her

Kontakt korleder Marlene Lollike for information på telefon: 2680 4408 eller email: mlo@rvsogn.dk

Kontingentet er kr. 650,00 pr. år. Beløbet indbetales på mobilepay 899480 eller reg.nr.: 2104, kontonr.: 6272940507 mærket "korsangerens navn" samt "Østerbro Pigekor".

Østerbro Pigekor øver i store sal i Frihavnskirkens menighedshus og enkelte gange i kirkerummet i Frihavnskirken. Begge på adressen Willemoesgade 68. Afbud meldes til korleder Marlene Lollike på telefon:
2680 4408.

 

I Irland etablerede koret et samarbejde med sangeren Luka Bloom, der efterfølgende kom til Danmark og sammen lavede de koncerter i 2012 og igen i 2017.

 

Østerbro pigekor i Purcells opera ”Dido og Æneas” i 2017 på Glyptoteket.