TRO

”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.”

Hebræerbrevet 11,1.

Vi plejer at bruge begrebet tro om en slags usikker viden: ”Jeg tror, at det blæser op i løbet af dagen”, eller ”Jeg tror, jeg får et firetal til min eksamen”. Hvis det ikke sker, så må vi tro om igen, som det hedder.

Vores forfædre troede, at sygdomme skyldtes Guds straf eller hekses forbandelser, men vi ved nu en masse ting om bakterier, vira og genetik. Altså må vi tro om igen.

Men tro kan være noget meget mere væsentligt end modsætning til viden. Tro kan betyde tillid. Og det er i den betydning, Paulus omtaler troen i hebræerbrevet.

”Jeg tror ikke på noget som helst”, kan man høre folk sige, men alligevel bestiller de billetter til teateret i næste uge, selvom de jo ærlig talt ikke kan vide, om de får lov til at vågne op i morgen. Tilliden til at der er fremtid, liv og mulighed er plantet så dybt i os, at vi slet ikke indser det, før vi mister tilliden.

Vi kan vide, at i morgen er det mandag, og at slagteren har medister på tilbud i denne uge, men vi kan ikke vide, om vores ægtefælle, børn eller venner elsker os – det kan vi stole på - det må vi have tillid til. Det er absurd, at bede om beviser på kærlighed.

Troen er fast tillid til det, der håbes på, siger Paulus. Og det, der håbes på er altid lys, lykke, kærlighed. Mens vi udmærket kan leve uden en hel del af den viden, vi tilegner os, så vil livet blive umuligt og forkrøblet uden tillid. Troen – tilliden – har vi fået fra Gud, vi skal ikke først tilkæmpe os den. Den er der så at sige umiddelbart, og den er ligeså nødvendig for os, som den luft vi trækker ind i lungerne.

Når Jesus siger: ”Din tro har frelst dig” til en hedensk kvinde, taler han jo ikke om tro på bekendelser eller kirkelige dogmer, men om en tillid til, at livet er i Guds hånd, og at det betyder, at mulighederne aldrig er brugt op. Søren Kierkegaard har sagt: ”Gud er, at der er mulighed”.

Kristendommen lover os ikke et langt og lykkeligt liv, ikke succes og fremgang, men den fortæller igen og igen at vi skal bevare håb og tillid til, at selv i det sorteste mørke er lyset på vej imod os, mulighederne hører aldrig op, ikke engang ved det største mørke, ved graven. Det kan vi ikke vide, det kan vi ikke se, men det kan vi leve i fast tillid til.

Så selv i denne her frygtelige tid, må vi tro på, at alting ender godt.

Der er meget at glæde sig til – og glæde sig over.