KONCERT med CONCENTUS | LUTHERKIRKEN

KONCERT med CONCENTUS | LUTHERKIRKEN

KONCERT med CONCENTUS | LUTHERKIRKEN

Lørdag 17. maj 2025, kl. 20:00
Lutherkirken, Randersgade 3, 2100 Københavns Ø

Lørdag d. 17. maj, kl. 20:00 fremfører Koret Concentus, dirigeret af Toke Brorson Odin, en spændende og anderledes musikoplevelse i Lutherkirken med musik fra nær og fjern og for flere forskellige sammensætninger af stemmer.


'Sange mod Vårdybet' er en samling af digte fra Færøske William Heinesen sat i musik af Vagn Holmboe. Kompositionerne skildrer den barske natur og livet omkring den på Færøerne. Værket er komponeret for SATB og er både dramatisk og råt såvel som let og harmonisk.

'Choral Hymns From The Rig Veda, gruppe 3' af Gustav Holst er et værk komponeret for SSAA og harpe med Holsts egne engelske oversættelser fra den indiske Rigveda. Værket har med sine smukke og til tider skæve harmonier mellem sopraner, alter og harpe, en mystisk og fortryllende lyd.

'We Have no Other Help' af Boris Ledkovsky er et ortodokst korværk omskrevet til TTBB som handler om altid at kunne finde håb gennem sin tro. Værket er svævende og gåsehudsfremkaldende, især når 2. basserne afslutter med en sekvens hvor det dybe C synges som en rungende drone under overstemmerne. Dertil synger tenorer og basser ‘Kom, Du Ljuva Hjärtavän’, som er en svensk oversættelse af ‘Chume, chum geselle min’, der kendes fra Carmina Burana-samlingen.

Foruden ovenstående suppleres koncerten med enkelte værker for både koret med alle 50 sangere og for et lille ensemble med få sangere for at illustrere forskellen på de to konstellationer. Ved koncerten eksperimenteres ligeledes med forskellige opstillinger, der skal give forskellige visuelle og auditive oplevelser for publikum.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed